Priser og ydelser

Kontakt mig i dag for at høre mere om, hvad jeg kan gøre for jer.

Hvad kan jeg tilbyde hos Forældrerollen

Populære terapiforløb

Familieterapi

Jeg tilbyder terapi-sessioner og -forløb for enkeltpersoner, par og familier. Jeg har både aftaler med private, kommuner og andre offentlige virksomheder.

Jeg tilbyder forløb online og kommer gerne hjem til jer (Kørsel udover 30 minutter fra Tune tager jeg et tillæg for), ligesom det er muligt at besøge min hyggelige klinik i Tune ved Roskilde.

Jeg tilbyder tider uden for normal kontortid, aften, weekender eller skoleferier, ligesom jeg har akuttider med kort varsel.

Typiske årsager til at søge en familieterapeut kan være:

  • Familielivet med børn er udfordrende for mig/os
  • Vi vil gerne være et par, men vores børn gør det svært
  • Når parforholdet knirker.
  • Jeg har svært ved at forstå, hvorfor mit barn opfører sig sådan.
  • Jeg er nervøs for mit barns trivsel
  • Jeg har svært ved at styre mit barn.
  • Mine børn slås hele tiden
  • Min teenager vælter hjemmet.

Familierådgivning og sparring

Familierådgivning er generelt en god ide, hvis I står i en ny situation, og bare mangler viden og sparring for at være sikre på, at I håndterer den rigtigt.

Typiske emner til familierådgivning:

  • Teenager – hvad sker der?
  • Mit barn trives ikke i skolen, hvorfor?
  • Mit barn trives ikke i skolen, hvad kan jeg gøre?
  • Mit barn har fået en diagnose (ADHD, ADD, Autisme, Angst) hvad nu?
  • Er det godt for mit barn at gå i specialklasse?
  • Hvad sker der på en behandlingsskole?

Parterapi

Børn er altid uskyldige ofre for forældrenes uenigheder og konflikter, og de vil altid forsøge at påtage sig et ansvar for harmonien i familien, når de voksne ikke er i stand til det. Dette ansvar, som ingen børn er modne til, kan påvirke dem negativt i mange år efter.
 
Parterapi er både omsorg og hjælp til de voksne i familien, men det er også både og ansvarligt og omsorgsfuldt overfor børnene.
 
I terapien, gør jeg meget ud af at skabe et trygt rum for begge parter og mit fokus vil være mest på positiv forstærkning, større forståelse af hinanden, værktøjer til bedre kommunikation, kærlighedssprog, par-kontrakten og forældreskabet.
 
Jeg ved, at parforholdets udfordringer kan være komplekse, og at hver situation er unik. Med en kombination af professionel erfaring og dyb empati hjælper jeg jer med at navigere i jeres udfordringer og finde en vej, der styrker både jeres forhold og jeres familieliv.
 
Typiske udfordringer og udsagn:
👉Vi prøver at holde sammen for børnenes skyld, men det føles som om, vi glider længere og længere fra hinanden.
👉 Vi har den samme diskussion igen og igen, og vi kommer aldrig videre.

👉Hverdagens små konflikter vokser og bliver sværere at løse.

👉 Bitterheden og frustrationen gør det svært at se en vej frem.
👉 I forsøger at beskytte børnene fra jeres uenigheder, men frygter, at de allerede mærker spændingerne.
 
Familieterapi nær København
Familieterapi og parterapi på Sjælland

Sessioner, forløb eller abonnement.

  • Opstartsforløb

3 sessioner á 60 minutter – 2.500 kr. (16,67 % rabat)

Vi får afdækket problemet/problemerne og dykket ned i historik og baggrund. Jeg præsenterer min forståelse for problemet/problemerne og giver værktøjer til at stabilisere situationen, forstå hvad der er på spil og arbejde med problemet på egen hånd.

Kræver situationen et længere forløb, formulerer vi sammen et realistisk mål for forløbet og jeg præsenterer en plan for, hvordan vi når i mål.

  • Klippekort

10 timers sessioner – 8.000 kr. (20% rabat)

Vi aftaler undervejs, hvordan tiden skal bruges, hvor ofte vi skal ses, om det 60 eller 90 minutter og hvor mange, der skal være med.

Det er en god idé til mellemlange og lange forløb, da man slipper for jævnligt at skulle forholde sig til økonomi mens man bruger energien på det svære arbejde, der ligger i arbejde med sig selv, sine følelser, traumer, vaner, værdier og reaktionsmønstre.

  • Abonnement

Fast månedlig pris på 2.500 kr. inkl. 90 minutters session

Har man en abonnementsordning med Forældrerollen er man aldrig alene i de svære situationer. Med et abonnement står jeg til rådighed, så man kan ringe eller skrive, når der er behov, og jeg prioriterer at svare hurtigst muligt – også aften og weekend.

Man får rådgivning/sparring eller opbakning i situationen, og hvis der er behov for mere, prioriterer jeg, at vi finder en hurtig tid, hvor vi kan få talt det opståede igennem inden det vokser sig for stort.

Har man behov for sessioner ud over de 90 minutter, der er inkl. i abonnementet, kan disse tilkøbes til 800 kr. pr. 60 minutter.

  •  Fast forløb

Tid og betaling varierer fra 5 til 20 sessioner og aftalt pris.

Vi aftaler et mål for behandlingen, og jeg giver en fast pris, som man kan regne med uanset hvor meget tid, vi skal bruge på at nå målet.

  • Enkelte sessioner

Man kan altid booke en enkelt eller flere sessioner hos Forældrerollen til 1.000 kr. pr. 60 minutter.

  • Afbud

Ved afbud eller aflysning af en booket tid samme dag, vil man skulle betale 500 kr.

 

Første session vil altid være på 60 minutter, men derefter aftaler vi længden på de kommende sessioner.

Jo flere, der deltager i terapien, jo længere sessioner vil det normalt give mening af holde ad gangen, således vil det ofte være en god ide at afsætte 90 minutter, når der er 2 eller flere med.

For nogle er det mange penge, hvilket jeg har stor respekt for. Erfaringen fortæller mig heldigvis, at de fleste allerede efter første session oplever en positiv forandring i deres relationer/sig selv. Det er meget forskelligt, hvor mange gange vi vil have behov for at mødes.

Hvis du og din familie har brug for forandring, så tag uforpligtende kontakt og hør om jeg kan hjælpe med jeres situation. Skriv eller ring for mere information og tidsbestilling.

Foredrag eller rådgivning af professionelle

 

Foredrag om Forældrerollen i det moderne samfund

Kontakt mig for et uforpligtende tilbud skræddersyet til jeres arrangement

 

Pædagogisk rådgivning af professionelle

Har I brug for sparring, supervision eller bare et sæt friske øjne på jeres pædagogiske praksis, så kontakt Forældrerollen og få et uforpligtende tilbud skræddersyet jeres institution eller personalegruppe.

Undgå mistrivsel med familieterapi nær København
Kontakt mig i dag

Hjælpen er kun et klik væk

Jeg tilbyder at komme hjem til jer og holde familieterapi eller familierådgivning, ligesom det er muligt at besøge mig i min hyggelige klinik i Roskilde. 

Jeg tilbyder tider uden for normal kontortid, aften, weekender eller skoleferier, ligesom jeg har akuttider med kort varsel.

Ring til mig på telefon (+45) 22 77 08 52 eller send en mail til info@foraeldrerollen.dk. Jeg besvarer din henvendelse hurtigst muligt.