Voldsomme følelser
Han bliver bare så rasende, når jeg siger, han skal slukke computeren…
Voldsomme vredesudbrud, overdreven tristhed eller pludselig sorg over tilsyneladende småting er normale bivirkninger af en begyndende pubertet, men kan have stor indflydelse på et familieliv, der uden så meget varsel ændrer sig.
Forståelsen for, hvor følelserne og adfærden kommer fra og hvordan man som forælder bedst støtter og hjælper sit barn/unge menneske, der er ved at øve sig i selvstændighed og at blive voksen kan være afgørende for, at familien kommer godt gennem de svære teenageår og fornuftigt ud på den anden side.
Men pubertetshormoner er kun en af de årsager, der forårsager voldsomme følelsesudbrud, og børn der har problemer med at genkende, håndtere og regulere deres følelser når de er nået skolealderen har brug for hjælp til at lære det, hvis ikke de skal leve resten af livet uden nogensinde at kunne finde følelsesmæssig ro.
Du kan læse mere om følelsesmæssig over- og understimulering her.
Børn med følelsesmæssige udfordringer er et område, jeg har arbejdet rigtig meget med og har mest viden og erfaring med. Samtidig er det et helt essentielt udviklingstrin for børn og unge mennesker at lære at genkende, acceptere og håndtere de voldsomme følelser, der er en naturlig del af at være menneske.
Der findes ingen børn, der på det følelsesmæssige område er uden for pædagogisk rækkevidde, men det kan være en nærmest uoverskuelig opgave, hvis man som forældre står med den alene.
Har du/I eksplosive børn, så vil jeg meget gerne hjælpe dig med forståelse og værktøjer til at få en mere harmonisk hverdag.
Se også her hvad jeg forstår ved den gode forældrerolle.
Kontakt mig i dag
Hjælpen er kun et klik væk
Jeg tilbyder at komme hjem til jer og holde familieterapi eller familierådgivning, ligesom det er muligt at besøge mig i min hyggelige klinik i Roskilde.
Jeg tilbyder tider uden for normal kontortid, aften, weekender eller skoleferier, ligesom jeg har akuttider med kort varsel.
Ring til mig på telefon (+45) 22 77 08 52 eller send en mail til info@foraeldrerollen.dk. Jeg besvarer din henvendelse hurtigst muligt.