Par og forældre
Vores forhold er slet ikke det samme efter vi har fået børn..
At blive forælder ændrer fundamentalt stort set alt ved en. Man går fra at være en mand eller en kvinde til at blive en forælder. Nogle værdier føles stærkere, andre mere ligegyldige, aktiviteter, hobbyer, ambitioner, venner, traditioner mv. ses gennem en ny linse og betydningen af dem forstærkes eller forkastes.
Dette er den normale udvikling vi hver især gennemgår – og for nogen markerer det et større skift eller ændring end for andre.
Når vi så er to personer, der har fundet sammen om at ville stifte en familie, er det som oftest med udgangspunkt i en kærlighed imellem disse to personer, som har brugt tid på at lære hinanden at kende og elske, ændre eller acceptere alle dele af den andens personlighed.
Et fælles barn ses af de fleste som en smuk og fantastisk fuldbyrdelse af kærligheden og båndet imellem mor og far, og det er også sandt, at det fælles kærlighedsprojekt, det er at være forældre, skaber et nyt og mange gange stærkere bånd imellem mor og far.
Men det er også en naturlig udfordring, som mange ikke er opmærksomme på at italesætte og forberede sig på. For ens elskede er ikke længere den samme, som man forelskede sig i før man blev forældre – og det er man heller ikke selv.
Er der punkter, hvor man har udviklet sig i hver sin retning? Er et personlighedstræk ved den anden, som stod meget stærkt frem tidligere, blevet lidt mere ligegyldig for dem? Er der kommet en anden prioritering af personlige værdier? Ser man de nye udfordringer og påvirkninger af at være forælder på samme måde?
Det er en kæmpe udfordring at finde ud af dette i fredstid, hvor dilemmaerne og følelserne ikke kan forudses, og hvis først hverdagens stress melder sig, og der kommer gnidninger og frustrationer, kan det føles uoverskueligt at håndtere.
Det er heldigvis aldrig for sent at lære hinanden og sig selv bedre at kende, og med lidt hjælp til at forstå udviklingen i sig selv og sin partner, når der kommer børn ind i familien, kan man ofte finde på rette spor igen.
Læs mere her om udfordringerne med to forældre og to opdragelser f.eks. kan være.
Se her, hvad jeg kan hjælpe jer med.
Se også her hvad jeg forstår ved den gode forældrerolle.
Kontakt mig i dag
Hjælpen er kun et klik væk
Jeg tilbyder at komme hjem til jer og holde familieterapi eller familierådgivning, ligesom det er muligt at besøge mig i min hyggelige klinik i Roskilde.
Jeg tilbyder tider uden for normal kontortid, aften, weekender eller skoleferier, ligesom jeg har akuttider med kort varsel.
Ring til mig på telefon (+45) 22 77 08 52 eller send en mail til info@foraeldrerollen.dk. Jeg besvarer din henvendelse hurtigst muligt.