Baggrund

Jeg har været professionel opdrager i mere end 25 år og har været dybt involveret i de dynamikker, der er imellem voksne og børn med lavt selvværd, indlæringsvanskeligheder, psykiske problemer, ADHD, Autisme, angst eller lignende og børn fra økonomisk og socialt dårligt stillede familier i over 20 år.

Jeg er far til 3 skønne børn på 3 – 16 år, som ofte (undskyld Alberte, Anton og Ronja 😊) har været prøvekaniner i min rejse mod forståelse og som har lært mig utroligt meget om menneskelig interaktion og mig selv og mine uhensigtsmæssige reaktioner og følelser.

De sidste 10 år har jeg arbejdet med at finde et sprog og en måde at fortælle om disse dynamikker, så til dels børn, men især deres forældre kan opnå en større forståelse for børnenes reaktioner og handlemønstre. Jeg har i den periode bevæget mig selv fra en ekspertagtig, belærende tilgang til en mere nysgerrig og coachende indfaldsvinkel, hvor jeg i højere grad ser mig som en fødselshjælper for forståelse og indsigt end en ekspert, der ved det hele.

Jeg er uddannet i den narrative terapeutiske metode, men jeg benytter mig ikke kun af en tilgang eller metode, men inspireret af Sofie Münster fra Nordic Parenting, som jeg er inspireret af og har samarbejdet med, er jeg specialiseret i og fokuserer på én målgruppe, nemlig børn og deres familier.

Jeg kender til og har i mange år arbejdet med børn med diagnoser, og jeg tilbyder bl.a. at hjælpe med at forstå, hvad der kendetegner de ”store” børnediagnoser, ADHD, Autisme og Angst, men diagnoser er jo blot kasser, vi placerer mennesker i, fordi de udviser en række af de samme symptomer.

Jeg tror på, at det er afgørende at kigge bag diagnoserne og være nysgerrig på mennesket, barnet, oplevelserne, traumerne, ønskerne, begrænsningerne og motivationen bag børns handlemønstre for at kunne hjælpe dem til at finde deres rette plads i livet – hvad enten det er i familien, skolen, fritidsaktiviteten, fremtidsperspektivet, arbejdslivet eller det sociale liv.

Gennem mit arbejdsliv har jeg været i kontakt med hundredvis af familier, hvor familielivet har været udfordret og et eller flere børn har været i mistrivsel. Jeg er blevet mere og mere opmærksom på 3 gennemgående træk, som jeg især interesserer mig for:

Følelsesmæssig uafstemthed, som du kan læse mere om her.

Utilsigtet utryghed eller uforudsigelighed, som du kan læse mere om her.

Et stresset nervesystem, som du kan læse mere om her.

Den underliggende forståelse for børn, pædagogik og psykologi henter jeg i relationspædagogikken, som du kan læse mere om her, det narrative syn på menneskets forhold til sine grundlæggende værdier, som du kan læse mere om her, det grundlæggende læringssyn hos Søren Kierkegaard (som du kan læse mere om her og Thomas Ziehe, som du kan læse mere om her.

Helt grundlæggende er mit syn på de mekanismer, der får os mennesker – og især børn og unge – til at tillægge os uhensigtsmæssige handlemønstre – eller dårlige vaner, at det altid kommer af et behov for at beskytte sig. Jeg oplever aldrig, at børn og unge har til hensigt at være onde, tarvelige, uartige, ødelæggende eller asociale. Men vi mennesker er født med nogle voldsomt stærke overlevelsesmekanismer både i forhold til vores fysiske og vores mentale overlevelse, så derfor er det ikke usædvanligt, at især børn tillægger sig en adfærd, de føler beskytter dem, men som deres omgivelser slår sig på.

Børn er ikke deres adfærd, og for at hjælpe dem til en mere hensigtsmæssig adfærd, er man nødt til at prøve at forstå, hvorfor de føler behov for at have ”dårlige” handlemønstre.